Når hverdagen er svær
Fylder konflikter, vredesudbrud eller daglige krav for meget derhjemme? Hos KlinikNord hjælper vi familier med at forstå, hvorfor børn og unge reagerer, som de gør, og hvordan små ændringer kan skabe mere ro og bedre dynamik. Vi hjælper med at få løst konflikter, ændret adfærden og skabe trivsel hos børn og unge.
Hvad kan vi hjælpe med?
Når konflikter, vredesudbrud eller hverdagens krav fylder for meget, kan det være svært at vide, hvad man skal gøre anderledes. Hos KlinikNord hjælper vi jer med at forstå, hvad der ligger bag barnets eller teenagerens reaktioner, og hvordan I sammen kan få en lettere hverdag.
Vi er nysgerrige på både jeres og barnets oplevelser. Hvad er svært, hvad fungerer allerede, og hvad ønsker barnet selv hjælp til? Forløbet kan bestå af samtaler med barnet eller den unge, fælles samtaler med barn og forældre eller rådgivning til jer som forældre alene. Vi tilpasser hjælpen til det, der giver bedst mening for netop jeres familie.
Sammen undersøger vi, om udfordringerne handler om barnets egne forudsætninger, omgivelsernes krav eller lidt af begge dele. Med udgangspunkt i adfærdsanalyse og kognitiv adfærdsterapi (KAT) finder vi konkrete løsninger, som passer til jeres hverdag. I får overskuelige øvelser, tydelige mål og støtte til at skabe gode forandringer derhjemme. Målet er færre konflikter, mere forståelse og mere plads til de gode stunder sammen.
Tryghed
Vi hjælper med at mindske konflikter og skabe mere tryghed og ro i familien.
Forstå
Vi undersøger, hvad der ligger bag barnets reaktioner, og hvad der udløser konflikter.
Kommunikation
Vi arbejder med tydelige rammer, bedre kommunikation og samarbejde mellem børn, unge og forældre.
Strategier
I får overskuelige øvelser og små mål, som I kan arbejde med i hverdagen.
Bred erfaring – hjælp til jeres hverdag
På KlinikNord møder vi jer med bred faglig viden og mange års erfaring med børn og familier. Vi har afholdt workshops og ydet supervision i kommuner og PPR, for plejefamilier og familier med børn med autisme samt afholdt workshops på skoler om højbegavelse. Det giver os indsigt i de forskellige behov og rammer, der kan præge et barns hverdag – hjemme, i dagtilbud og i skolen.
Vi lytter til jer og bruger vores erfaring til at finde konkrete løsninger, der passer til netop jeres barn og familie, med trivsel og små, meningsfulde forandringer i centrum.
Sådan arbejder vi
Vi følger en enkel og tryg proces, hvor vi sammen skaber overblik og finder den rette indsats.
Samtale
Vi taler med barnet og forældrene om deres oplevelser, ønsker og udfordringer. Sammen undersøger vi, om vanskelighederne hænger sammen med omgivelserne, barnets iboende forudsætninger eller et samspil mellem begge dele.
Plan
Med udgangspunkt i barnets perspektiv og individuelle forudsætninger sætter vi konkrete mål. Vi vurderer, hvad barnet kan lære og øve, og hvor det i stedet er omgivelsernes krav og forventninger, der skal tilpasses.
Forløb
Jeres barn og i forældre afprøver nye strategier i hverdagen. Vi følger udviklingen, lytter til alles oplevelser og justerer løbende mål, øvelser og forventninger.
Er I i tvivl om, hvor I skal begynde?
Tag en uforpligtende snak med os så vi kan fortælle jer hvordan vi konkret vil gribe det an.