FAGPERSONER

Samarbejde med fagpersoner

Nye perspektiver på gamle mønstre

Hos KlinikNord samarbejder vi med pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere og andre fagpersoner om at forstå adfærd, få øje på dynamikker og skabe trivsel i børnefællesskaber. For nogle gange er det ikke barnet, der skal gøre noget anderledes – men os voksne, der skal prøve noget nyt.

Med et nysgerrigt blik, faglig viden og gerne et glimt i øjet hjælper vi med at opdage de mønstre, vi måske selv er blevet en del af, og finde konkrete veje til forandring. Gennem observation, supervision, sparring og workshops  omsætter vi viden til handling. For små ændringer i de voksnes tilgang kan gøre en stor forskel for både adfærd, relationer og trivsel.

Lad os sammen se på, hvad der sker – og hvad vi kan få til at ske i stedet.

Faglige oplæg med noget på hjertet

Hvorfor gør børn ikke altid det, vi så omhyggeligt har forklaret dem? Hvorfor opstår de samme konflikter igen og igen? Og hvordan ændrer vi egentlig adfærd – både børnenes og vores egen?

Hos KlinikNord tager vi neuropsykologi, læring og adfærd alvorligt. Men det betyder ikke, at det behøver være tørt. Vores oplæg kombinerer forskning, praksiserfaring, genkendelige hverdagssituationer og konkrete strategier, der kan bruges med det samme.

Målet er ikke bare, at I går hjem og tænker: “Det var interessant.” Men at I møder ind på mandag og gør noget anderledes.

Se eksempler på oplæg og workshops herunder. Vi udvikler nye hele tiden og hører gerne ideér fra dig.

Vores oplæg?

Er drenge fra Mars og piger fra PISA?

Om PISA, kønsforskelle, forældre og de usynlige dynamikker i klasseværelset.

Hvorfor viser PISA forskelle mellem drenges og pigers faglige præstationer? Et oplæg om at løfte drengene uden at sænke pigerne – og give læreren redskaberne til at sætte retningen.

Læs mere

Struktur er ikke et skældsord – og frihed er ikke fri leg

Om struktur, hjernens udvikling og kunsten at støtte børn uden at pakke dem ind i vat.

Hvornår bliver særaftaler, skånehensyn og velmenende forældre en hindring for børns selvstændighed og klassens fællesskab?

Læs mere

Højbegavelse: Når hjernen kører Ferrari, men gearkassen driller

Om høj begavelse, dobbelt exceptionelle børn (2e), asynkron udvikling, eksekutive funktioner, motivation og underpræstation.

Et praksisnært oplæg om  livet i klasseværelset når man kan have et imponerende ordforråd, men kæmpe med venskaber, gruppearbejde og beskeden om at finde sin matematikbog frem?

Læs mere

Angst og bekrymring: Når maven siger nej, men livet siger kom nu

Om angst og bekymring hos elever hvor deres trivsel bliver sat over styr.

Hvordan hjælper vi en elev med angst uden at komme til at vedligeholde den? Hvordan sikrer vi, at velmenende støtte i skolen og derhjemme ikke bliver til undgåelse og flere bekymringer?

Læs mere

Når adfærd smitter – hvem styrer egentlig dynamikken?

Om nedbrydende fællesskaber, social udvikling og de usynlige mønstre, der påvirker børns trivsel og læring.

Hvorfor opstår der børnegrupper, hvor nogle altid bestemmer, andre bliver holdt udenfor og hvor det pludselig bliver mere attraktivt at forstyrre end at lære?

Læs mere

Hvad gør vi på mandag? Fra viden om ADHD og autisme til handling i hverdagen

Om nyeste forskning i ADHD og autisme hos børn og unge.

Vi omætter viden til konkrete redskaber så vi kan takle hvis eleven ikke kan komme i gang, forlader undervisningen, afviser beskeder eller har svært ved at deltage i fællesskabet.

Vi taler om eksekutive funktioner, sanseforstyrrelser, impulskontrol, fleksibilitet og behovet for struktur. 

Læs mere

Skolevægring: Fra dyne til dansk – vejen tilbage til skolen

Om hvordan vi undgår at velmenende støtte og særaftaler kommer til at fastholde skolefraværet

Med afsæt i forskning, kognitiv adfærdsterapi og adfærdsanalyse får I konkrete redskaber til at forstå fraværet, bryde fastlåste mønstre og lave tydelige aftaler om både skoledage og hjemmedage

Læs mere
KONTAKT

Skal vi sammensætte en workshop til jer?

Kontakt KlinikNord, hvis I ønsker et oplæg, en temadag eller et længere forløb tilpasset jeres skole, dagtilbud, kommune, organisation eller forældregruppe.