På KlinikNord kan du finde forløb for børn og unge med angst, autisme og almenpsykologiske problemer. Vi tager os også af generelle trivselsproblemer, skolevægring, ABA supervision og ABA træning, samt forældre samtaler ved problemer i hjem eller skole. På KlinikNord kan du finde forløb for børn og unge med angst, autisme og almenpsykologiske problemer. Vi tager os også af generelle trivselsproblemer, skolevægring, ABA supervision og ABA træning, samt forældre samtaler ved problemer i hjem eller skole. På KlinikNord kan du finde forløb for børn og unge med angst, autisme og almenpsykologiske problemer. Vi tager os også af generelle trivselsproblemer, skolevægring, ABA supervision og ABA træning, samt forældre samtaler ved problemer i hjem eller skole.

Velkommen til KlinikNord

KlinikNord yder kognitiv adfærdsterapi og ABA til familier på Sjælland og Fyn. Vi ligger i hjertet af Helsingør, og her kan børn, unge og deres familier komme og få hjælp. Vi tilbyder også fleksible løsninger for familier på resten af Sjælland og Fyn, hvor forløbene kan foregå hjemme hos jer, hvor I har jeres dagligdag.

På KlinikNord arbejder vi altid evidensbaseret. Vi modtager supervision af vores arbejde og holder os opdaterede med den nyeste viden. Dette betyder, at vi arbejder ud fra anbefalinger fra den eksisterende forskning vedrørende specifikke psykologiske problemstillinger.

Vi vil give børn og unge et sted, hvor der bliver arbejdet struktureret og professionelt. For os er en tryg relation det vigtigste element i samarbejdet, og derfor tilrettelægges forløbene individuelt alt efter, hvad barnet eller den unge har af behov og ressourcer.

Vi vil give forældre mulighed for at kunne sætte tidligt ind, således at symptomerne ikke forværres og forringer barnets/den unges livskvalitet senere i livet. Hos os vægter vi forældrerådgivning og samarbejde højt. Som forælder kan man have brug for at snakke om de bekymringer og tanker, man har om sit barns situation eller stille de spørgsmål, man helst vil tale om, kun voksne imellem. På KlinikNord er der derfor mulighed for forældresamtaler enten som selvstændige forløb eller sideløbende med, at barnet/den unge er i et forløb hos os.

Individuelt forløb

Her arbejder barnet eller den unge sammen med en terapeut fra klinikken alene. Her arbejdes der ud fra en kognitiv tilgang til de problemer, der præsenteres, og der arbejdes med at skabe nye handlemåder og forståelse for, hvad der udløser eller fastholder dårlige strategier.

Familieforløb ASF

I familieforløb for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser bliver forløbet flyttet fra klinikken og hjem til barnet eller den unge. Vi arbejder ofte ud fra ABA-metoden og får skabt motivation til at lære og afprøve ny adfærd indenfor eksempelvis sociale eller kognitive områder. Når vi er hjemme hos barnet eller den unge, vil arbejdet foregå gennem observationer, samtaler og øvelser, og der vil altid blive opsat konkrete positive læringsmål indenfor de områder, hvor barnet eller den unge har vanskeligheder. Målene vil altid blive opsat sammen med barnet eller den unge samt familien. Vi er vant til at samarbejde med alle relevante voksne omkring barnet eller den unge, hvis dette er nødvendigt. Det betyder, at vi gerne besøger børnehaver, skoler, relevante fritidstilbud eller andre nærmiljøer for at opsætte nye, trinvise sociale eller kognitive læringsmål i netop disse miljøer.

Gruppeforløb

Gruppeforløb for børn og unge med angst er struktureret ud fra den kognitive adfærdsterapeutiske metode. KlinikNord holder ligeledes oplæg for fagpersoner eller forældregrupper, hvor oplægget kan skræddersyes efter behov.

Familieforløb

I helhedsorienterede familieforløb for børn/unge uden diagnose vil der blive observeret og opsat mål for de situationer, som er svære, og for de situationer, der går godt. Der vil også være familieopgaver, gerne med afsæt i familiens konkrete ønsker, som familien skal arbejde med, indtil næste møde. Fokus er, at det enkelte barn eller unge kommer i bedre trivsel, men også at familiedynamikken kommer i balance igen.